Vi udfører alt inden for bogholderi:

  • Momsregnskab
  • Afstemninger
  • Fakturering / registrering af indbetalinger / rykning af debitorer
  • Registrering af købsfakturaer / betalinger
  • Lønadministration

Bogføring

Et ajourført bogholderi er guld værd.

På den måde sikrer du i en hektisk hverdag, at dine kunder betaler, hvad de skylder. Samtidig med at du selv husker at betale dine leverandører. Og den måske største gevinst ved et ajourført bogholderi, at du får plads til at navigere. Det er dig, der står på broen og kan se, om der i horisonten lurer en storm eller venter en paradisø, og derfor også dig, der skal have den bedste forudsætning for at sætte den rette kurs.

Afhængig af din virksomheds størrelse er der forskel på, hvor ofte dit bogholderi ajourføres. Der kan også være forskel på, hvordan det løses. Nogle vil helst ikke selv røre ved bogholderiet, mens andre har det fint med både at lave fakturaer og registrere betalinger. Uanset hvad, der passer for din virksomhed, så finder vi den løsning, der gør, at du har overblik over dit bogholderi.

Bogholderiet kan ajourføres på vores kontor, eller vi kan komme til dig. Det afgør du. Vi har erfaring med de mest gængse økonomisystemer såsom C5, Axapta, NAVision og Economics. Bruger du et andet system, finder vi også en løsning på det.

Tauber Regnskab har base i nærheden af Viborg, men bor du i Hobro, Skive, Tjele, Randers, Bjerringbro eller et andet sted i Midtjylland, så rykker vi gerne ud til dig.